tirsdag den 28. juli 2015

Et lækkert sjal.

Jeg har fundet ud af, at det er ret vigtigt med lidt afvekslende projekter. Nogle gange strikker jeg, andre gange hækler jeg. Denne gang har jeg haft hæklenålen fremme for at kreere et sjal til moster, som fyldte 60 år. 
Min moster er selv rigtig kreativ og en sand mester til at sy, og så er hun også typen, der sætter pris på hjemmelavet gaver.
Opskriften er fra min islandske bog om russisk hækling eller som vi kender det på dansk, tunesisk hækling. Hvad der lige er sket med oversættelsen, kan vi bare gætte os til. Nålen på billederne er lavet af min tantes søster, og giver gaven lidt ekstra præg. Sjalet er hæklet i kitten mohair.



onsdag den 6. maj 2015

Strikkjole med hjemmekomponeret mønster

Denne lille sag har været længe undervejs, men med en flytning og mange timer på job, er det svært at nå det hele. I dag kunne prinsessen Annika i klæde sig denne kjole, og hun var helt vildt smart. Jeg er sikker på hendes moster får en kæmpe krammer for denne gave. Kjolen er fra et islandsk strikkeblad, men mønsteret har jeg selv lavet. Men aldrig før denne er afleveret er der gang i næste projekt, Stay Tuned!😊





søndag den 15. februar 2015

Opsamlingsheat.

Jeg har fået lavet små labels til at sy på mine kreationer. De har længe ligget på skrivebordet, og tit har jeg glemt at få dem syet i. Så i dag bestemte jeg mig for, at få syet i de små gaver, jeg har i skabet, klar til at give til de næste små søde på vej.

Alle modellerne er fra "Babyhæklet" af Sys Fredens.
















mandag den 19. januar 2015

En lille timeout gave.

En gang i mellem må man tage sig en pause i sine projekter. Og det er blevet tydeligt for mig, at jeg ikke er så hurtigt til at strikke, som jeg er til at hækle. Derfor tog jeg mig lige tid til at lave disse hængekurve til en af mine bedste veninder. Opskriften er fra www.bekkibjarnoll.com, og jeg har lavet den store og den medium på en nøgle Hoooked Zpagetti jersey. En fantastisk værtindegave eller bare forkæl-din-veninde-gave.













lørdag den 20. december 2014

Et lille strikkesæt.........

......det tager tid at få kørt maskerne af pindende i øjeblikket. Mit nye arbejde tager en del tid, så derfor har dette sæt været længe undervejs. Men endelig kan lille Christian klæde sig i lækkert islandsk uld og se smart ud til jul.

lørdag den 25. januar 2014

Man må ikke gå ned på udstyr

Da jeg startede med at hækle, fandt jeg lynhurtig ud af at plastikposer ikke er en praktisk måde at transportere sit udstyr på. Jeg hæklede et etui til mine nåle, og det fungerede rigtig godt, men etuiet blev for lille.

Jeg har skitset på et nyt etui, der kunne indeholde mine hæklenåle, broderinåle, strikkepinde, saks o.s.v. Men da jeg ikke er den store sykvinde, blev min mor sat til hjælpe, og resultatet kan ses nedenunder. Da der var rigeligt med rester, blev der også lavet et til min veninde Fay.










Nu med strikke pinde..........!

I gennem længere tid har jeg søgt nye udfordringer i mit håndarbejde. I 2012 var jeg på broderikursus, det har ikke rigtigt taget fart hos mig. Sidste meldte jeg mig på strikkekursus for begyndere, og jeg var virkelig grøn. De fleste gange jeg var afsted omtalte jeg det at strikke som det at hækle. Min lærinde tog det med i smil på læben. Stor begejstring var der hos mig, der jeg lærte at lukke af med hæklenål. Jeg lavede rigtig mange forskellige prøveklude, men jeg begyndte også på en babyundertrøje, og det gik også rigtig godt så længe jeg bar skulle strikke lige ud. Men med lidt hiv og sving, og hjælp framin knitting guru....... OG hendes svigermor er det lykkes mig at blive færdig. Jeg er selv ret godt tilfreds, og er muligvis blevet bidt at det her strikning :-)